Krænket-offer-3

ER DU SELV BLEVET KRÆNKET?

scroll down

DIN EGEN OPLEVELSE ER CENTRAL

Hvis du har oplevet at blive krænket, er det vigtigt, at du søger hjælp og støtte. Uanset, hvem krænkeren er, og uanset omfanget af krænkelsen. Der er nultolerance over for kønskrænkende adfærd på Forsvarsministeriets område, og i stedet for at holde det for dig selv bør du henvende dig til nogle af dem, som står klar til at hjælpe dig. Bliv klogere på kønskrænkende adfærd, og læs om dine handlemuligheder, hvis du har oplevet det.
ER DU I TVIVL, OM DU ER BLEVET KRÆNKET?
Kontakt Organisationen for Personlig Rådgivning og Kollegastøtte (OPRK) på tlf. 32 66 51 63. De behandler alle henvendelser fortroligt og har tavshedspligt.

HER KAN DU FINDE STØTTE

Anmeldelse_krænkende-adfærd

HVIS DU VIL ANMELDE DET

Du kan få hjælp til at anmelde krænkelsen hos din nærmeste chef eller en OPRK-rådgiver. Begge har tavshedspligt.
Gennem-ild-og-vand

VI GÅR GENNEM ILD OG VAND FOR HINANDEN

Derfor siger vi fra, hvis nogen ikke forstår et nej

GODE RÅD, HVIS DU ER BLEVET KRÆNKET

SIG FRA

Hvis du oplever at blive krænket, bør du sige fra klart og tydeligt.

Hvis du oplever en adfærd som krænkende, så er den krænkende. Også selvom krænkeren er uenig. Hold fast i, at det er sådan, du har det.

Lad din relation til krænkeren være professionel og intet andet. Husk, at krænkende adfærd er uacceptabelt, og at du har ret til at sige fra over for alle, høj som lav.

TAL OM DET

En krænkelse er aldrig din skyld, og du bør ikke holde den for dig selv. Tal med dine nærmeste fortrolige om det.

Krænkende adfærd er et arbejdsmiljøproblem og din leders ansvar – ikke dit.

Det går ikke væk, fordi du tier. Faktisk kan det blive værre. Hvis du holder det for dig selv, er der ingen, som kan afhjælpe problemet, og det giver desværre også krænkeren mulighed for at fortsætte sin adfærd.

HVAD ER KØNSKRÆNKENDE ADFÆRD?
Bliv klogere på kønskrænkende adfærd ved at klikke nedenfor.

Læs mere